Forord

Konkurrencen om stormflodssikringen af Amagers sydkyst fastlægger præmisserne for hvordan Søvang, nok et af de mest udsatte områder på Amager, skal behandles af konkurrencedeltagerne.

For Søvang betyder det, at kysten tilsyneladende skal sikres med et dige med stenkastninger. I forudsætningerne for konkurrencedeltagerne beskrives, at diget skal dimensioneres for en 100 års-hændelse og have en højde på op mod 3,5 m. Det betyder, at det nuværende dige med en højde på 2,1 m skal forhøjes med op mod 1,4 m. Tidligere diskussioner om sikringer mod fx 500 års hændelser er udgået.

Diget vil, når en stormflod rammer, blive påvirket af bølger. For at beskytte diget, kan det derfor ikke blot beplantes med græs – som det nuværende dige.

En stenkastning er nødvendig for at gøre diget robust mod bølgerne. Stenkastningen vil måske forhøje diget afhængig af hvordan stenkastningen opbygges, og både siden ud mod Køge Bugt, toppen og bagsiden ind mod Søvang skal sikres med sten. Måske kan indersiden fremstå med en vegetation, men det bliver et voldsomt og dominerende anlæg, som indebærer at kystens landskabelige kvaliteter forsvinder. Kysten bliver et teknisk anlæg – med karakter som en mole eller en bølgebryder, og ikke natur.

Det er tilsyneladende en afgørende forudsætning for konkurrencen, at de store, beskyttede Natura 2000-områder ud for Søvang berøres minimalt af diget, uanset at kystlandskabets helhed og mange kvaliteter for natur og mennesker vil blive ødelagt.

Konkurrencen åbner for at deltagerne også skal arbejde med en langsigtet vision, rettet mod noget så abstrakt som en 10.000 års-hændelse, hvor kysten skal beskyttes med et op mod 6,5 m højt dige. Her kan konkurrencedeltagerne placere stormflodssikringen frit, så de beskyttede naturområder alligevel kan berøres.

Men er det fornuftigt, at diskussionen om alternative muligheder for stormflodssikringens placering og udformning blot skubbes til en fjern vision? Og vil visionen blot blive et argument for en accept af diget, som er en kortsigtet, ’nødvendig’, men dårlig løsning af Søvangs og kystens udfordringer?

Vi har brug for, at der kommer forslag ud af konkurrencen, der kombinerer vision og realisme, og at den kortsigtede og visionære løsning sammentænkes i en helhed. Det betyder at samspillet med Natura 2000-områderne både må og skal tages op allerede nu.

Vi har derfor udarbejdet et inspirationsoplæg, hvor en langsigtet vision og en ønskværdig, kortsigtet sikring af Søvang, er tænkt sammen som helheder.

Vi håber at oplægget kan inspirere den igangværende konkurrence og Dragør Kommunes videre planlægning af stormflodssikringen.

Venlig hilsen
Søvang Grundejerforening / Hasløv & Kjærsgaard

Et visionært alternativ

Som grundlag for den videre dialog med Dragør Kommune har Søvang Grundejerforening udarbejdet et visionsforslag til en stormflodssikring af kysten syd for Søvang. Forslaget har to scenarier for hvordan en kortsigtet, men visionær sikring kan opbygges. De tydeliggør de store landskabelige kvaliteter, der kan udvikles hvis natur, friluftsliv og stormflodssikring udvikles i en helhed.

Baggrund

Forslagene er udviklet i en dialog med bestyrelse og interessenter i Søvang af Hasløv & Kjærsgaard, arkitekter MAA, som har en betydelig ekspertise i udvikling af klimarobuste kyster. Forslagene er udarbejdet på grundlag af rapport ”Stormflodssikring Dragør Kommune” udarbejdet af NIRAS (2019).

Der er ikke i forbindelse med visionsforslagene gennemført tekniske forundersøgelser o. lign.

De to scenariers hovedtræk er:

Landskabsdiget (model 2)

En lokal løsning ud for Søvang, hvor der opbygges et bredere, naturpræget kystprofil syd for Søvang i tæt sammenhæng med den eksisterende kystlinje.

Sandbarren (model 3 og 4)

En fremskudt løsning hvor der i større afstand fra kysten opbygges et nyt, naturpræget kystprofil som muliggør, at den nuværende kyst helt friholdes for nye anlæg. Model 3 har muligheder for en sikring af store dele af Amagers sydkyst, men kan også udformes som en lokal model jf. model 4, så det alene er Søvang der sikres på denne måde.

Begge forslag kan udvikles, så beslutninger om klimasikringens højde kan tages trinvis i lyset af en stadig udbygget viden om klimaforandringer, havspejlsstigninger og de særlige vejrsituationer der skaber stormfloderne i Køge Bugt og Østersøen.

Til sammenligning er forhøjelsen af det nuværende dige, som det fremgår af NIRAS-rapporten 2019, beskrevet i model 1.

For at vise de landskabelige konsekvenser af de forskellige løsninger er der udarbejdet visualiseringer. De er opbygget på grundlag af en 3D -model, for at give et realistisk billede af højder på de forskellige modeller. Visualiseringerne er udført med skematiske overflader og uden evt. aptering. Lorem ipsum dolor sit amet, at mei dolore tritani repudiandae. In his nemore temporibus consequuntur, vim ad prima vivendum consetetur. Viderer feugiat at pro, mea aperiam