Skitseforslag – Model 1

Diget for 100 årshændelse

Model 1, dige

Dette forslag, som vist på tegning 01, bygger på Dragør Kommune / NIRAS rapport “Stormflodssikring Dragør Kommune”, 2019.

Forslaget indebærer et dige med en forhøjelse af det eksisterende dige ud for Søvang. Forhøjelsen er på op til 1,4 m så højden vil blive op mod 3,5 m. Det er en særlig udfordring, at et dige ikke kun skal dimensioneres til de forventede højvander under en stormflod, men også til de bølger, som vil påvirke og overskylle diget.

Placeringen ud for Søvang er udsat. Placeringen respekterer i vid udstrækning Natura 2000-området. Det er beskrevet i rapporten, at det forudsættes,at diget skal beskyttes af en stenkastning. Der er ikke redegjort for om stenkastningen kan holdes inde for de beskrevne højder og om stenkastningen evt. kan få en beplantning.

Det bliver næppe et grønt, græsklædt dige som i dag. Det vil i højere grad få karakter af et moleanlæg som på en havn. Et dige i dette design vil være teknisk robust, men mister landskabelige og rekreative kvaliteter. Bl.a. vil de smalle, lave strandenge foran det nuværende dige skulle inddrages til digebyggeri, og adgangen til strandengene, som er en vigtig del af naturoplevelsen på kysten, vil ophøre. Diget vil også forhindre den frie udsigt mod syd, ikke alene fra baglandets huse, men også fra den offentlige sti.


Den offentlige sti kan måske flyttes til digets top eller yderside, men en kørselsmulighed på indersiden skal sandsynligvis opretholdes af sikerhedsmæssige grunde.

Diget vil være svært at forhøje senere. Etableres det, så det beskytter mod en 100 års-hændelse, men på et senere tidspunkt forhøjes, skal hele stenkastningen flyttes og genopføres. Det bliver kostbart.

I rapporten fra 2019 anføres at der vil komme et overskyl som skal håndteres af beredskabet. Da overskyllet tilsyneladende kan blive betydeligt bør digeløsningen vise de udfordringer der vil være med det. En sandsynlig løsning vil være at der må etableres en grøft bag diget hvorfra vandet kan pumpes tilbage i havet.

Diget anføres alternativt at kunne udføres med en væsentlig større bredde, så det kan udformes uden stenkastning, men med en bred, græsklædt yderside mod syd. Denne udvidelse skal ske ind over Natura 2000-området.

Alternativt kan diget forhøjes ind mod land. Det vil føre til store indgreb i haverne bag diget, og den offentlige sti skal finde en ny placering.

På de følgende sider er vist visualiseringer af den principielle udformning af diget – både for en forhøjelse til 3,5 m og en forhøjelse til 6,5 m svarende til en 10.000 års hændelse. Visualiseringerne viser hvor dominerende diget vil komme til at fremstå.

Model 2, 3 og 4 er udarbejdet som alternativ til dette forslag.

Beskyttelse ved 100 årshændelse

Diget
                    for 100 årshændelse

Beskyttelse ved 100.000 årshændelse

Diget
                    for 100.000 årshændelse